...mere om kontaktbevarende samvær

27. oktober 2016

Når forældre ikke kan blive enige omkring samvær, kan den af parterne, der ønsker samvær søge om dette i Statsforvaltningen.
Statsforvaltningen skal hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær, medmindre samværsforælderen oplyser, at man ikke ønsker midlertidigt kontaktbevarende samvær.
Der er kun to betingelser, der skal være opfyldt for at der kan træffes afgørelse om kontaktbevarende samvær:
Den ene er, at samværet enten lige er stoppet, eller der indtil for nylig har været samvær mellem barnet og samværsforælderen efter en aftale, der ikke kan tvangsfuldbyrdes i Fogedretten.
Den anden er, at der ikke er begrundet tvivl om, at det er bedst for barnet, at der er en løbende kontakt med samværsforælder, som barnet hidtil har haft en jævnlig kontakt med.
Hvis disse to betingelser er opfyldt, skal Statsforvaltningen fastsætte et løbende standardiseret minimums-samvær, der følger barnets alder.
Det er kun hvis der foreligger særlige omstændigheder, denne ret til samvær kan fraviges.
Oplysninger om børns behov for middagslur, eftermiddagsmad og samværsforælderens arbejde anser Ankestyrelsen ikke som særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af det standardiserede samvær.
Begrundelsen er, at der er tale om en midlertidig afgørelse, som skal træffes hurtigt for at sikre kontakten mellem barnet og forælderen i en overgangsperiode, og at sagsbehandlingen fortsætter umiddelbart efter afgørelsen, hvor parternes synspunkter kan blive inddraget og undersøgt nærmere inden den endelige afgørelse.
Det er hele pointen, at en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær skal træffes hurtigt, og derfor skal det undgås, at sagsbehandlingen trækker ud på grund af detaljerede drøftelser om hvor og hvornår og hvor længe.
Sagsbehandlingen i relation til fastsættelsen af det endelige samvær fortsætter umiddelbart efter afgørelsen, og i den proces vil parternes synspunkter om placering og omfang blive inddraget og undersøgt nærmere inden den endelige afgørelse bliver truffet.
Det primære formål er at sikre et minimum af kontakt med den forælder, som barnet ikke bor hos, og at det standardiserede omfang og placering er tilpasset barnets alder, hvilket følger af reglerne.

Aktuelt

  1. Ankede til Landsretten og beholdt sit kørekort

    Vestre Landsret har netop behandlet en anke af en dom afsagt af Retten i Randers. Sagen drejede sig om en hastighedsovertrædelse i et område med mid
    Læs mere…
  2. Advokat Loa Nedergaard Olsen autoriseret som bobestyrer

    Justitsministeriet har autoriseret advokat Loa Nedergaard Olsen til som bobestyrer at forestå behandling af dødsboer. En bobestyrer tager sig af det
    Læs mere…
  3. Ny retspraksis

    Af advokat Jakob Fastrup, MidtAdvokaterne A/S, Ikast. Frifundet for at køre for stærkt En spritny afgørelse fra Retten i Århus viser, at der i alle
    Læs mere…
  4. Nyt lovforslag vedtaget vedrørende sygedagpenge

    Folketinget har hastebehandlet et nyt lovforslag vedrørende sygedagpenge, som er blevet vedtaget i dag den 17. marts 2020. Lovforslaget omfatter både
    Læs mere…
  5. Nødberedskab ved Retten i Herning

    Danmarks Domstole har iværksat nødberedskab efter, at Statsministeren har hjemsendt alle offentlige medarbejdere. Det betyder, at i perioden fra den
    Læs mere…

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18