MidtAdvokaterne A/S søger advokatsekretær til tiltrædelse snarest muligt

7. februar 2022

Vi har travlt og søger derfor en ny kollega, som er uddannet advokatsekretær og som enten har erfaring med at arbejde med ejendomshandler og civile retssager eller som har lyst til at lære nyt.

Såfremt du ikke er uddannet advokatsekretær, men har anden relevant erfaring fra andre brancher i forhold til de nævnte arbejdsområder, vil du også kunne komme i betragtning til stillingen.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå i beskæftigelse med alle typer af ejendomshandler, herunder tinglysning, samt civile retssager, men du vil også komme til at arbejde med sagsbehandling inden for andre sagsområder. Der vil være en høj grad af klientkontakt, hvorfor det vil være en fordel at du er udadvendt og serviceminded.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, har gå-på-mod, høj faglighed og personligt engagement. Derudover skal du kunne lide at have travlt og evne at have mange bolde i luften samtidig med at den gode service over for vores klienter bevares.

Det vil være en fordel, hvis du behersker engelsk på skrift og i tale, da vi har flere engelsktalende klienter.

Om os:

MidtAdvokaterne A/S er beliggende i Ikast, men servicerer klienter over hele landet. Vi beskæftiger pt. 4 advokater, 4 sekretærer og 1 sekretærelev og behandler mange forskellige sagstyper, bl.a. retssager, både civile og strafferetlige, ejendomshandler, familieretlige sager, dødsbobehandling, insolvensret samt rådgivning til private og erhvervsvirksomheder.

Vi arbejder i Unik Advosys og har en uformel omgangstone og vægter et godt arbejdsmiljø højt.

Se mere information her: www.midtadvokaterne.dk.

Send din ansøgning til advokat Loa Nedergaard Olsen på lno@midtadvokaterne.dk eller ring Loa op på tlf. 97 15 22 33, hvis du vil vide mere.

Du må påregne, at der eventuelt vil medvirke konsulent i forbindelse med ansættelsessamtalen, hvorfor du samtidig med fremsendelse af din ansøgning med bilag samtykker til, at dokumenterne må videresendes til en eventuelt medvirkende konsulent. Alle oplysningerne vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

 

Aktuelt

  1. Ny retspraksis

    Af advokat Jakob Fastrup, MidtAdvokaterne A/S, Ikast. Frifundet for at køre for stærkt En spritny afgørelse fra Retten i Århus viser, at der i alle
    Læs mere…
  2. MidtAdvokaterne A/S søger en advokatfuldmægtig til tiltrædelse snarest muligt

    Vi lægger vægt på, at du har et højt fagligt niveau med et ønske om fortsat faglig udvikling, at du kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du kan
    Læs mere…
  3. MidtAdvokaterne A/S søger advokatsekretær til tiltrædelse snarest muligt

    Vi har travlt og søger derfor en ny kollega, som er uddannet advokatsekretær og som enten har erfaring med at arbejde med ejendomshandler og civil
    Læs mere…
  4. Nyt lovforslag vedtaget vedrørende sygedagpenge

    Folketinget har hastebehandlet et nyt lovforslag vedrørende sygedagpenge, som er blevet vedtaget i dag den 17. marts 2020. Lovforslaget omfatter både
    Læs mere…
  5. Nødberedskab ved Retten i Herning

    Danmarks Domstole har iværksat nødberedskab efter, at Statsministeren har hjemsendt alle offentlige medarbejdere. Det betyder, at i perioden fra den
    Læs mere…

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18