Pas på ved nybyggeri
20. juni 2016
Hvis du ejer en grund og vil bygge et hus, evt. et sommerhus, på denne, eller skal i gang med en større ombygning, kan du indgå en entreprisekontrakt med et byggefirma, der så bygger huset for dig.
I den forbindelse kan der være problemet med, at huset enten ikke bliver færdigt som aftalt, eller at huset ikke bliver som du forventer det, eller at der er økonomiske problemer hos byggefirmaet.
Sådanne problemer kan medføre, at huset ikke færdiggøres som aftalt, og at du herefter skal have fat i andre håndværkere for at færdiggøre huset. Dette bliver ofte væsentligt dyrere end det tilbud du oprindelig fik fra entreprenøren. Det er derfor sædvanligt at det aftales enten at hele entreprisesummen først betales ved husets aflevering i færdig stand eller, hvis der sker løbende betaling efter en rateplan at entreprenøren samtidig med, at han modtager raterne stiller sikkerhed for byggeriets færdiggørelse.
Generelt kan disse problemer selvfølgelig også undgås ved at sørge for at indgå aftalen med en økonomisk solid entreprenør.
Lad evt. din advokat eller bank tjekke dette.
Mangler ved huset.
Den anden gruppe af problemer, der kan opstå, drejer sig om den situation hvor huset godt nok afleveres i færdig tilstand, men hvor der mangler ved huset, eller hvor der efter indflytningen konstateres mangler.
Byg-garanti.
Her kan situationen være den at håndværkeren er omfattet af den såkaldte Byg-garanti
Vær dog opmærksom på beløbsgrænserne, der ofte gør, at dette ikke løser problemerne. Vær også opmærksom på, at Byggarantien ikke dækker i forbindelse med byggerier med en byggesum på over 1 mill. og derfor oftest ikke er anvendelig ved nybyggerier
Garantistillelse.
Der er også mulighed for i selve entreprisekontrakten at henvise til de i branchen ofte aftalte regler: Almindelige betingelser for Totalgaranti(ABT 93) Disse regler indeholder bla regler om garantistillelse
Reglerne iøvrigt, der ikke er egnede i deres helhed ved parcelhusbyggeri olign. ses her.
Der er selvfølgelig også mulighed for individuelle aftaler, eksempelvis om at en del af entreprisesummen tilbageholdes til eksempelvis 1-års eftersynet har fundet sted, men typisk vil entreprenøren hellere stille en garanti for mangelsafhjælpning.
Søg rådgivning:
Sammenfattende viser erfaringen at de risici, der er ved indgåelse af større entrepriseaftaler er mindst lige så store, ofte større, end hvis du køber et færdigt hus. Der er derfor samme anledning til at søge rådgivning omkring entrepriseaftalens indhold som ved indgåelse af købsaftaler om parcelhuse og ejerlejligheder generelt.
Vil du vide mere kontakt advokat Jakob Fastrup:
Ovennævnte beskrivelse dækker ikke samtlige problemstillinger, der kan opstå ved indgåelse af entreprisekontrakter og skal således ikke anses for udtømmende, det samme gælder de foreslåede løsningsmodeller. Kontakt os med den konkrete problemstilling, hvis du vil vide mere.
Aktuelt
-
MidtAdvokaterne A/S søger advokatfuldmægtig til tiltrædelse snarest
Vi søger en dygtig advokatfuldmægtig, som har et højt fagligt niveau med et ønske om fortsat faglig udvikling. Både nyuddannede - også fra den kom
Læs mere… -
Ankede til Landsretten og beholdt sit kørekort
Vestre Landsret har netop behandlet en anke af en dom afsagt af Retten i Randers. Sagen drejede sig om en hastighedsovertrædelse i et område med mid
Læs mere… -
Advokat Loa Nedergaard Olsen autoriseret som bobestyrer
Justitsministeriet har autoriseret advokat Loa Nedergaard Olsen til som bobestyrer at forestå behandling af dødsboer. En bobestyrer tager sig af det
Læs mere… -
Ny retspraksis
Af advokat Jakob Fastrup, MidtAdvokaterne A/S, Ikast. Frifundet for at køre for stærkt En spritny afgørelse fra Retten i Århus viser, at der i alle
Læs mere… -
Nyt lovforslag vedtaget vedrørende sygedagpenge
Folketinget har hastebehandlet et nyt lovforslag vedrørende sygedagpenge, som er blevet vedtaget i dag den 17. marts 2020. Lovforslaget omfatter både
Læs mere…