Samvær, bopæl og statsforvaltning.

21. maj 2014

MidtAdvokaterne tilbyder nu gratis rådgivning i forbindelse med sager om bopæl, samvær eller forældremyndighed.

Tv2-dokumentarserien ”Med børnene som våben” har rejst en yderst relevant debat omkring håndteringen af de sager, hvor forældre ikke kan blive enige omkring samvær, bopæl og forældremyndighed.

Der har været fokus på sagernes behandling i Statsforvaltningen, og det er også vores opfattelse, at der er store problemer i den ordning, der er på nuværende tidspunkt, hvor Statsforvaltningen skal vejlede begge parter.

Vores klienter fortæller blandt andet om en oplevelse af sagsbehandlere, der har taget parti til fordel for den ene part, børnesagkyndige uden den fornødne kompetence, og lange sagsbehandlingstider.
Mange har endda også modtaget vejledning, der er direkte forkert i forbindelse med møderne.

Endeligt har mange følt sig pressede til at gå med til en løsning, de ikke har ønsket, og som de ikke mener, er det bedste for børnene.

Selvom det siges, at der ikke er behov for advokatbistand til møder i Statsforvaltningen, er det vores klare erfaring, at der er behov for rådgivning både forud for og under mødet i Statsforvaltningen.

Vi tilbyder derfor, at du kan få et gratis rådgivningsmøde forud for sagens behandling i Statsforvaltningen med en af vores to specialiserede familieretsadvokater Loa Nedergaard Olsen og Charlotte Krarup, så du kan få konkret rådgivning om dine rettigheder i forhold til dine børn.
Begge advokater har mange års erfaring med familieretlige sager og de særlige problemer, der knytter sig til disse sager, hvor følelserne ofte sidder uden på tøjet, og der ikke skal meget til for, at konflikterne hober sig op.

Hvis der skal ydes bistand efter det gratis møde, så vil de prismæssige rammer for denne rådgivning blive aftalt særskilt.

Du kan læse om mulighederne for at få retshjælpsdækning og fri proces her.

Hvis du ikke ønsker at bruge tid på et møde, men alligevel gerne vil have lidt råd og vejledning, så klik dig ind på dette link og læs vores 5 gode råd forinden mødet med Statsforvaltningen.

 

 

Aktuelt

  1. Ankede til Landsretten og beholdt sit kørekort

    Vestre Landsret har netop behandlet en anke af en dom afsagt af Retten i Randers. Sagen drejede sig om en hastighedsovertrædelse i et område med mid
    Læs mere…
  2. Advokat Loa Nedergaard Olsen autoriseret som bobestyrer

    Justitsministeriet har autoriseret advokat Loa Nedergaard Olsen til som bobestyrer at forestå behandling af dødsboer. En bobestyrer tager sig af det
    Læs mere…
  3. Ny retspraksis

    Af advokat Jakob Fastrup, MidtAdvokaterne A/S, Ikast. Frifundet for at køre for stærkt En spritny afgørelse fra Retten i Århus viser, at der i alle
    Læs mere…
  4. Nyt lovforslag vedtaget vedrørende sygedagpenge

    Folketinget har hastebehandlet et nyt lovforslag vedrørende sygedagpenge, som er blevet vedtaget i dag den 17. marts 2020. Lovforslaget omfatter både
    Læs mere…
  5. Nødberedskab ved Retten i Herning

    Danmarks Domstole har iværksat nødberedskab efter, at Statsministeren har hjemsendt alle offentlige medarbejdere. Det betyder, at i perioden fra den
    Læs mere…

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18