Enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte tilgode - Frifundet for spirituskørsel
12. juli 2019
I en nylig afgjort sag har Retten i Herning frifundet en yngre mand for spirituskørsel. Den pågældende var på besøg hos en kammerat, der boede i Herning og aftalen var, at de to venner skulle i byen i Herning, og at den yngre mand herefter skulle overnatte på sofaen hos vennen i Herning.
Det gik imidlertid sådan, at de to venner under byturen kom så voldsomt op at skændes, at venskab røg sig en tur.
SOV I BILEN
Den yngre mand lagde sig herefter til at sove i sin bil i stedte for på vennens sofa. På et tidspunkt vågnede han imidlertid op og kørte måske lidt rundt, men vendte i hvert fald tilbage til parkeringspladsen ved vennens bopæl.
ANMELDT AF DEN TIDLIGERE VEN
Den tidligere ven havde imidlertid forinden tinget politiet op og meldt den yngre mand for spirituskørsel. Da politiet nåede frem kunne det konstateret, at den yngre mand lå og sov bag bilen, og at der i bagagerummet lå en flaske spiritus, der var drukket af. Den yngre mands promille lå en smule over promillegrænsen på 0,50. Politiet konstaterede samtidig, at bilens køler var kold, hvilket viste sig at blive et vigtigt moment i sagen, da det viste, at der var gået et stykke tid fra den yngre mand havde været ude at køre, til han kom kørende tilbage til parkeringspladsen.
BEVISBEDØMMELSEN
Retten i Herning fandt ikke, at det kunne udelukkes, at den yngre mand først havde drukket af spiritusflasken efter kørslen og frifandt herefter den unge mand. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger.
Advokat Jakob Fastrup, der har ført sagen, er meget tilfreds med Rettens afgørelse og tilføjer, at sagen på smukkeste vis illustrerer princippet om, at enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte tilgode.
Aktuelt
-
Ankede til Landsretten og beholdt sit kørekort
Vestre Landsret har netop behandlet en anke af en dom afsagt af Retten i Randers. Sagen drejede sig om en hastighedsovertrædelse i et område med mid
Læs mere… -
Advokat Loa Nedergaard Olsen autoriseret som bobestyrer
Justitsministeriet har autoriseret advokat Loa Nedergaard Olsen til som bobestyrer at forestå behandling af dødsboer. En bobestyrer tager sig af det
Læs mere… -
Ny retspraksis
Af advokat Jakob Fastrup, MidtAdvokaterne A/S, Ikast. Frifundet for at køre for stærkt En spritny afgørelse fra Retten i Århus viser, at der i alle
Læs mere… -
Nyt lovforslag vedtaget vedrørende sygedagpenge
Folketinget har hastebehandlet et nyt lovforslag vedrørende sygedagpenge, som er blevet vedtaget i dag den 17. marts 2020. Lovforslaget omfatter både
Læs mere… -
Nødberedskab ved Retten i Herning
Danmarks Domstole har iværksat nødberedskab efter, at Statsministeren har hjemsendt alle offentlige medarbejdere. Det betyder, at i perioden fra den
Læs mere…