Hastighedsmåling med speedometer.

26. november 2013

Vi har tidligere beretten om en dom, der viser, at der stilles strenge krav til beviserne, når politiet foretager en hastighedsmåling ved at køre bagved og aflæse speedometeret i politibilen.
En dugfrisk dom, denne gang fra Østre landsret viser dette meget klart:
Situationen var denne gang den, at begge køretøjer var motorcykler. Politimotorcyklen var helt ny og havde derfor endnu ikke fået monteret udstyr til hastighedsmåling.
Færdselsbetjenten havde kørt bagefter motorcyklen ad flere omgange og havde på måletidspunktet, som han forklarede, holdt en konstant afstand til motorcyklen og aflæst sit speedometer til 140 km/t.

En efterfølgende kontrol af politi-motorcyklens speedometer viste en hastighed på godt 132 km/t og politiet havde derefter valgt at godskrive motorcyklisten lidt og havde rejst tiltale for 121 km/t, altså lige over den grænse hvor man konkrete sted, hvor der var 60 km/t begrænsning, får en ubetinget frakendelse.
Den tiltalte motorcyklist forklarede, at han var helt sikker på at han ikke havde kørt over 110 km/t, hvilket jo også er for stærkt, men som kun ville udløse en betinget frakendelse.

Retten i Odense havde i første instans dømt motorcyklisten efter anklageskrifte. Motorcyklisten havde herefter via sin advokat indbragt sagen for Landsretten.

De tre dommere i Østre Landsret fandt det på baggrund af den usikkerhed, der var ved målemetoden alene bevist at hastigheden havde været 110 km/t, som forklaret af motorcyklisten. Motorcyklisten beholdt altså kørekorten og slap med en bøde og en betinget frakendelse - samt en helt forståelig løftet pegefinger fra retsformanden!
Advokat Jakob Fastrup, der førte sagen for motorcyklisten har følgende bemærkninger til sagen:

Sagen viser flere ting: For det første er måling ved at aflæse speedometeret på et efterkørende køretøj en højst usikker ting. For det andet at det i sager om tvivl om målemetoden kan komme noget ud af at anke!
Rådet herfra er kort og godt at hvis målingen er foretaget med laser, trip-track eller på video er der for det allermeste ikke noget at komme efter. Er målingen derimod foretager med speedometer i et efterkørende politikøretøj og mener man at målingen er forkert kan det betale sig at lade en advokat med forstand på færdselssager kikke på sagen, slutter advokat Fastrup.

 

Aktuelt

  1. Advokat Loa Nedergaard Olsen autoriseret som bobestyrer

    Justitsministeriet har autoriseret advokat Loa Nedergaard Olsen til som bobestyrer at forestå behandling af dødsboer. En bobestyrer tager sig af det
    Læs mere…
  2. Ny retspraksis

    Af advokat Jakob Fastrup, MidtAdvokaterne A/S, Ikast. Frifundet for at køre for stærkt En spritny afgørelse fra Retten i Århus viser, at der i alle
    Læs mere…
  3. Nyt lovforslag vedtaget vedrørende sygedagpenge

    Folketinget har hastebehandlet et nyt lovforslag vedrørende sygedagpenge, som er blevet vedtaget i dag den 17. marts 2020. Lovforslaget omfatter både
    Læs mere…
  4. Nødberedskab ved Retten i Herning

    Danmarks Domstole har iværksat nødberedskab efter, at Statsministeren har hjemsendt alle offentlige medarbejdere. Det betyder, at i perioden fra den
    Læs mere…
  5. Testamenter

    Ligesom landets øvrige retter, holder Retten i Herning lukket frem til og med den 27. marts 2020 pga. corona-virus. Det betyder også, at det i denne
    Læs mere…

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18