Hvem kan handle, hvis du ikke længere kan?

1. september 2017

I dag træder reglerne om fremtidsfuldmagter i kraft.
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der skal være gældende hvis opretteren pga. sygdom, svækket mental funktion eller helbred ikke længere kan varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten.
Man kan altså i en fremtidsfuldmagt bestemme, bl.a. hvem der skal kunne disponere over ens konti, hvem der må sælge den faste ejendom m.v. og også eksempelvis hvordan en erhvervsvirksomhed skal drives videre, herunder hvem der skal stå for driften som fuldmægtig.
Fuldmagten kan omfatte såvel personlige som økonomiske forhold.
Der oprettes et særligt register hvor fuldmagterne registreres, hvorefter de skal bekræftes for en notar, altså på et dommerkontor, efter samme model som ved testamenter.
Når fuldmagten er registreret, vil der være mulighed for, hvis/når det bliver aktuelt, at bede Statsforvaltningen om at fuldmagten skal træde i kraft.
Vi lever i en tid hvor mange bliver ved med at være aktive i erhvervslivet langt op i årene, samtidig kan demens og eksempelvis trafikulykker gøre det umuligt at fortsætte, eller afvikle forretningen på en hensigtsmæssig måde. Her er fremtidsfuldmagterne en oplagt mulighed for at sikre sig udtaler advokat Loa Olsen, der hilser de nye regler velkommen og gerne er behjælpelig med at udfærdige fuldmagten.

 

Aktuelt

  1. Ankede til Landsretten og beholdt sit kørekort

    Vestre Landsret har netop behandlet en anke af en dom afsagt af Retten i Randers. Sagen drejede sig om en hastighedsovertrædelse i et område med mid
    Læs mere…
  2. Advokat Loa Nedergaard Olsen autoriseret som bobestyrer

    Justitsministeriet har autoriseret advokat Loa Nedergaard Olsen til som bobestyrer at forestå behandling af dødsboer. En bobestyrer tager sig af det
    Læs mere…
  3. Ny retspraksis

    Af advokat Jakob Fastrup, MidtAdvokaterne A/S, Ikast. Frifundet for at køre for stærkt En spritny afgørelse fra Retten i Århus viser, at der i alle
    Læs mere…
  4. Nyt lovforslag vedtaget vedrørende sygedagpenge

    Folketinget har hastebehandlet et nyt lovforslag vedrørende sygedagpenge, som er blevet vedtaget i dag den 17. marts 2020. Lovforslaget omfatter både
    Læs mere…
  5. Nødberedskab ved Retten i Herning

    Danmarks Domstole har iværksat nødberedskab efter, at Statsministeren har hjemsendt alle offentlige medarbejdere. Det betyder, at i perioden fra den
    Læs mere…

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18