Kan man stole på vidneudsagn?
18. december 2017
Sagen vedrørte et sammenstød mellem to bilister i et lysreguleret kryds i Ikast. Vejret var godt og sammenstødet skete i klart vejr.
De to bilister var begge af den opfattelse at den anden part var kørt over for rødt og at dette var årsagen til ulykken, hvor det heldigvis kun skete materiel skade.
Der var i sagen rejst tiltale mod den ene af bilisterne hvilket skyldes at politiet på stedet traf et vidne, der var helt sikker på at det var den pågældende der var kørt frem for rødt lys.
Inden sagen kom i retten dukkede imidlertid endnu et vidne op og dette vidne forklarede det stik modsatte, altså at det var den tiltalte der var blevet påkørt mens han kørte frem for grønt lys og at det altså var den såkaldt forurettede der var kørt frem for rødt.
Ingen af de to vidner havde nogen som helst forbindelse med sagens parter og fremstod i retten absolut pålidelige selv om man jo kan sige sig selv at en af dem altså måtte tage fejl.
I en straffesag, herunder en færdselssag, gælder den almindelige bevisbyrderegel om at enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte til gode og resultatet blev derfor en frifindelse.
Advokat Jakob Fastrup, der førte sagen for den frifundne bilist er selvfølgelig tilfreds med dommen, men undrer sig alligevel over at virkeligheden kan opleves så forskelligt ar to helt almindelige borgere en eftermiddag i maj-måned i et lyskryds i Ikast. ”Sagen viser at man generelt skal være yderst forsigtig med at dømme på baggrund af én enkelt vidneforklaring” udtaler advokat Fastrup
Aktuelt
-
Ankede til Landsretten og beholdt sit kørekort
Vestre Landsret har netop behandlet en anke af en dom afsagt af Retten i Randers. Sagen drejede sig om en hastighedsovertrædelse i et område med mid
Læs mere… -
Advokat Loa Nedergaard Olsen autoriseret som bobestyrer
Justitsministeriet har autoriseret advokat Loa Nedergaard Olsen til som bobestyrer at forestå behandling af dødsboer. En bobestyrer tager sig af det
Læs mere… -
Ny retspraksis
Af advokat Jakob Fastrup, MidtAdvokaterne A/S, Ikast. Frifundet for at køre for stærkt En spritny afgørelse fra Retten i Århus viser, at der i alle
Læs mere… -
Nyt lovforslag vedtaget vedrørende sygedagpenge
Folketinget har hastebehandlet et nyt lovforslag vedrørende sygedagpenge, som er blevet vedtaget i dag den 17. marts 2020. Lovforslaget omfatter både
Læs mere… -
Nødberedskab ved Retten i Herning
Danmarks Domstole har iværksat nødberedskab efter, at Statsministeren har hjemsendt alle offentlige medarbejdere. Det betyder, at i perioden fra den
Læs mere…