Lejer blev ikke sat ud af sin bolig

12. marts 2019

Som lejer kan man opsiges, hvis man er til alvorlig gene for de øvrige beboere. Hvis det er meget groft, kan lejeren udsættes i fogedretten, hvilket går relativt hurtigt, er det mindre groft eller måske tvivlsomt, skal sagen igennem det almindelige retssystem, i dette tilfælde boligretten.

En sag om udsættelse af en lejer på grund af manglende overholdelse af god skik og orden blev i sidste uge afvist fra fogedretten.

Et boligselskab havde ophævet en lejers lejeaftale og forsøgte i fogedretten at få sat lejeren ud af sin lejlighed, fordi lejeren skulle have haft en chikanerende og utryghedsskabende opførsel.

Nogle af de andre beboere forklarede som vidner i fogedretten, at de var utrygge ved lejeren, fordi han en del gange var blevet hentet af ambulance og med politi, og at utrygheden også skyldtes den måde, som han gik på, og den måde han kiggede på dem. De mente derfor, at han var farlig og ønskede ikke at bo i nærheden af ham.

Fogedretten afviste sagen, da der ikke var tale om, at lejeren åbenbart og groft havde tilsidesat god skik og orden, og fogedretten vurderende på den baggrund, at det var betænkeligt at udsætte ham direkte igennem fogedretten.

Udlejeren skal så i stedet indbringe sagen for boligretten til afgørelse, hvis man fortsat mener, at man kan sandsynliggøre, at ophævelsen var berettiget.

Advokatfuldmægtig Anne Lægaard Bindslev fra MidtAdvokaterne, der repræsenterede lejeren, er meget tilfreds med resultatet, der viser, at systemet virker: Man kan kun få fogedretten til at realitetsbehandle sager om udsættelse af et lejemål på grund af tilsidesættelse af god skik og orden, når der er tale om oplagte sager, ellers er det boligretten, der under medvirken af sagkyndige boligdommere, træffer afgørelse.

Aktuelt

  1. Martin Plum Juul udpeget til Gældsstyrelsens panel

    Martin Plum Juul er optaget i Gældsstyrelsens panel af konkursspecialister, der skal varetage den offentlige gældsinddrivelse som kurator i konkursboe
    Læs mere…
  2. Familieretshuset og Familieretten

    Det overordnede formål i forældreansvarsloven er hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.
    Læs mere…
  3. Lejer blev ikke sat ud af sin bolig

    Som lejer kan man opsiges, hvis man er til alvorlig gene for de øvrige beboere. Hvis det er meget groft, kan lejeren udsættes i fogedretten, hvilket g
    Læs mere…
  4. SØIK fik nej til at indbringe sagen for Landsretten

    Efter at Morten i november blev idømt en bøde på kr. 5.000,00 i Retten i Herning, søgte Bagmandspolitiet, også kaldet SØIK, om tilladelse til at indbr
    Læs mere…
  5. NCC dømt til at betale erstatning for naboretlige gener

    Et stort Landsdækkende entreprenørfirma havde på en nabogrund opført en 9 etagers kontorbygning med blandt andet skygge-og indkigsgener til følge. De
    Læs mere…

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15