bistandsadvokat

Som forurettet (offer) for en grovere forbrydelse, en volds-eller sædelighedsforbrydelse har du ret til beskikkelse af en advokat, der hjælper dig med det praktiske i forbindelse med sagen, og som hvis det er påkrævet, eller ønskes af dig møder sammen med dig, både til afhøringer hos politiet, og når du skal afgive forklaring som vidne i sagen mod gerningsmanden.

Det koster ikke noget

Bistandsadvokaten kan du frit vælge og du får ingen sagsomkostninger, da disse skal afholdes af enten statskassen, eller dit retshjælpsforsikringsselskab.
Bistandsadvokatens opgaver er blandt andet at deltage i afhøringer hos politiet, at fortælle dig om retssagens gang og også at at hjælpe dig med at opgøre det krav du måtte have på erstatning for eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, ødelagt tøj, eller varigt men.

Herudover vil vi også være med dig til retsmødet, hvis du ønsker det.

Møde i retten

Hvis du er utryg ved at skulle stå ansigt til ansigt med gerningsmanden i retten kan vi nogle gange hjælpe til med at få denne ført ud af retssalen under din forklaring, ligesom du i visse sager kan få dørene lukket under din forklaring, således at der alene er de mennesker tilstede der skal være der.

Som bistandsadvokat skal vi derimod ikke bistå med selve det at få gerningsmanden dømt. Denne opgave varetages af anklageren.

Erstatning

Hvis gerningsmanden ikke kan betale den erstatning denne bliver dømt til af retten, er der mulighed for at få pengene fra Erstatningsnævnet. Det er en del af vores opgaver som bistandsadvokat at hjælpe dig med at søge om dette.

 Læs mere om de enkelte erstatningsposter her:

kontakt os

Advokaterne Loa Nedergaard Olsen, Jeanie Dam Andersen og Jakob Fastrup arbejder ofte som bistandsadvokater og kan kontaktes hvis du har yderligere spørgsmål.

Du er også velkommen til at meddele politiet eller retten, at du ønsker en af os beskikket. Vi vil så kontakte dig så snart, vi har fået besked om dette.

kontakt

Loa Nedergaard Olsen

Loa Nedergaard Olsen

Advokat / Partner
Tlf nr. 96 60 64 44
Mobil nr. 21 22 65 19
lno@midtadvokaterne.dk

Mere info

Jakob Fastrup

Jakob Fastrup

Advokat / Partner
Tlf nr. 97 15 22 33
Mobil nr. 20 97 22 33
jf@midtadvokaterne.dk

Mere info

Jeanie Dam Andersen

Advokat
Tlf nr. 96 60 35 21
Mobil nr. 61 19 58 19
jda@midtadvokaterne.dk

Mere info